Velkommen!
Løb nor om
Hovedsponsor:
HejlsNorLøbet 2012 finder sted den 3. juni kl. 10.00
Er du til motion og naturoplevelser i en og samme mundfuld? Så sæt kryds i kalenderen den 3. juni, hvor HejlsNorLøbet 3. år i træk skydes i gang. Løbet åbnes af Koldings borgmester, Jørn Pedersen, som glæder sig til at nyde naturen omkring Hejlsminde, når han efterfølgende deltager i løbet sammen med sin familie!
Hør, hvad sidste års deltagere siger:
"Det er det bedste løb, jeg nogensinde har løbet. Løbet var virkelig udfordrende i et kuperet terræn. Der er langt mellem motionsløb, der har ruter, som er så varierede og som udfordrer selv erfarne løbere. At man samtidig løber i så smukke omgivelser, giver løbet en ekstra dimension."
Kim Henneberg, Kolding Motion
Sidste frist for online tilmelding er torsdag den 31. maj. Du har dog mulighed for at købe startnummer direkte på løbsdagen kl. 8.00 - 9.40. Der vil blive pålagt et administrationsgebyr på 10 kr. pr. billet ved direkte køb.
Udlevering af Løbsnummer og chip foregår i samme tidsrum...
Startsted: Sportspladsen i Hejls, Hejls Landevej 18, 6094 Hejls
Hvorfor skal du deltage?
Fordi du kommer til at løbe i en helt unik natur i området ved Hejls Nor. Terrænet er varieret og kuperet, vand og skov, marker og enge omgiver dig hele vejen, og du bæres i mål af en smuk oplevelse - i kroppen og i sanserne. Læs mere om det særegne ved området her.
HejlsNorLøbet er den ultimative løbeoplevelse, hvor den fysiske anstrengelse på bedste vis kobles sammen med fantastiske omgivelser - på intet tidspunkt føler du mere, du er til...
Løbet er for alle: Børn og bedsteforældre, motionister og drevne løbere, stavgængere og barnevogne - du vælger selv, hvilken rute, der passer dig.
Tilmeld dig her på siden og få mulighed for at vinde lækre præmier på din løbenummer. Du kan også oprette dig som bruger og deltage i sidens løbeforum, hvor der vil blive udvekslet løbetips, gode ruter og meget mere...
Alle deltagere får vand og frugt udleveret, og efter løbet vil det være muligt at købe mad og drikke samt få sig et brusebad.
Vi glæder os til at se dig!


